

Kom godt ombord
Mødetider - Find vej til KOMBARDO EXPRESSEN
Kom godt med KOMBARDO EXPRESSEN
Mødetider
Der er plads til alle ombord på KOMBARDO EXPRESSEN, og vi glæder os meget til at byde dig velkommen i KOMBARDO-busserne.
For at alle kommer godt med ombord, kan du her se, hvornår du senest skal være tjekket ind.
Husk at beregne lidt ekstra tid til at få din bagage godt ind i bussen.
Mødetider i Aalborg, Viborg, Randers, Aarhus, Silkeborg, Helsingør, Hillerød, Roskilde, Holbæk, Odden, Lyngby, Ballerup og København
Herunder kan du se, hvornår du senest skal være tjekket ind hos buschaufføren.
- Lavpris billet: 15 minutter før afgang
- Gæster, der har booket billet fra Aarhus - København, og som vil stå på ved MOLSLINJENs færgeterminal i Aarhus skal være opsamlingsstedet i havnen på samme tidspunkt, som bussen afgår fra Aarhus Rutebilstationen.
- Pladsreservation til cykel/barnevogn: 20 minutter
- Behov for særlig assistance: 20 minutter
Mødetider Rønne - København
- Lavpris billet-gæster: 15 min før afgang
- Gæster med pladsreservation til cykel/barnevogn: 20 minutter
- Gæster, der har behov for særlig assistance: 20 minutter
Fremmødetiderne regnes ift. den planlagte afgangstid i køreplanen. Disse frister gælder også såfremt KOMBARDO-bussen er forsinket medmindre andet oplyses specifikt ifm. den pågældende afgang.
Check in
Når du møder op ved bussen skal buschaufføren bruge de sidste fire cifre i dit mobilnummer fra reservationen, før du kan stige ombord.
Du kan derfor med fordel have dem klar, så chaufføren let og hurtigt kan finde din billet og du kommer hurtigere ombord.
Alt det praktiske
Personer med særlige behov
Ombord på KOMBARDO EXPRESSEN vil vi gerne tage særligt hensyn til passagerer med handicap.
Busrejser med kørestolen i bagagerummet
Rejser du med kørestol, skal du på egen hånd kunne stige af/på bussen eller rejse med en ledsager, der kan hjælpe dig. Kørestolen skal være sammenklappelig og kunne opbevares i bussens bagagerum under hele rejsen.
Vær opmærksom på, at på udvalgte ruter kører KOMBARDO EXPRESSENs busser ombord på MOLSLINJEN og BORNHOLMSLINJENs færger, hvor på- og afstigning af bussen under sejladsen er nødvendig, og skal gøres på egen hånd eller ved hjælp af en medrejsende ledsager. KOMBARDO EXPRESSEN, MOLSLINJEN eller BORNHOLMSLINJENs personale kan ikke assistere med på- eller afstigning af bussen ombord på færgerne.
Ønsker du at rejse med KOMBARDO EXPRESSENs busser med din kørestol i bagagerummet, bedes du kontakte os på kombardo@kombardoexpressen.dk senest syv hverdage før din ønskede rejsedato. I e-mailen bedes du notere dine kontaktoplysninger, samt hvilken type sammenklappelig kørestol, du har. Vi vil herefter kontakte dig vedrørende tilgængelighed
I forbindelse med din rejse bedes du ankomme til opsamlingsstedet senest 20 minutter før retmæssig afgang.
Vær opmærksom på, at KOMBARDO EXPRESSEN ikke tilbyder fjernbusrejser med kørestole inde i bussen, grundet de anvendte bussers konstruktion.
Førerhunde og andre servicehunde
Servicehunde er velkomne ombord uden ekstra omkostninger. For at yde den bedst mulige service og for at kunne tage hensyn til andre passagerers særlige behov, bedes passagerer, der medbringer en servicehund, kontakte kundeservice på billet@kombardoexpressen.dk hurtigst muligt før afrejse. Manglende meddelelse på forhånd betyder dog ikke, at rejsen vil blive afvist.
Passageren skal på anmodning kunne fremvise relevant dokumentation, der beviser, at hunden er en servicehund.
Vi beder alle passagerer om at være opmærksomme på, at der kan være servicehunde til stede ombord i vores busser. Passagerer med alvorlige allergier eller andre særlige behov er velkomne til at kontakte kundeservice før afrejse for information om mulige justeringer af rejsen.
Skal du rejse mellem Bornholm og Sjællandske hospitaler?
KOMBARDO EXPRESSEN varetager patientrejser til og fra Bornholm. Læs mere om patientrejser her.
Rejser du med KOMBARDO EXPRESSEN til Bornholm?
Pas og identifikation
Vær venligst opmærksom på, at myndighederne regelmæssigt foretager kontrol af rejsende til og fra Bornholm. Det er derfor vigtigt at huske pas, kørekort og/eller eventuel andet billed-id på rejsen.
Et tip til gående
Tag bussen til/fra MOLSLINJEN i Aarhus
MOLSLINJEN har fået ny havn i Aarhus, og da der ikke er offentlig transport til den nye færgehavn, er der blevet langt for gående passagerer til MOLSLINJEN.
Vi foreslår, at du i stedet for at købe en billet til gående til MOLSLINJEN, køber en busbillet til KOMBARDO EXPRESSEN, som er inklusive færgeoverfart. På den måde, får du et lift med bussen til og fra færgehavnen i Aarhus. Priserne starter fra bare 109 kroner!
Hvis du vil rejse fra Odden til Aarhus C
- Køb en busbillet til KOMBARDO EXPRESSEN til ruten Odden - Aarhus.
- Stå klar ved det blå KOMBARDO-skur på Odden Havn. Du skal være ved stoppestedet senest 15 minutter før bussens planlagte afgang.
- Hop ind i bussen, når færgen er i havn i Aarhus og stå af ved Rutebilstationen i Aarhus C.
Hvis du vil rejse fra Rutebilstationen i Aarhus C til Odden
- Køb en busbillet til KOMBARDO EXPRESSEN til ruten Aarhus - Odden.
- Stå på bussen ved Rutebilstationen i Aarhus C. Du skal være ved stoppestedet senest 15 minutter før bussens planlagte afgang.
- Når færgen er i havn på Odden, kan du vælge at gå i land via færgens landgang eller køre med bussen i land, og blive sat af ved busstoppestedet på Odden havn.
- Ønsker du at gå i land, så fortæl chaufføren, at du vil stå af på Odden. Det giver chaufføren mulighed for at finde din bagage, når du forlader bussen.